Egenskaberne og levetiden for de forskellige billygter

At kende levetiden for forskellige billygter gør det muligt at forudse, hvornår denne komponent skal udskiftes. Det giver føreren større sikkerhed, især når du kører om natten. Bemærk, at levetiden ikke er den samme for alle typer pærer. Den varierer afhængigt af teknologi, forhold, hyppighed og varighed af brug samt fremstillingskvalitet. Du skal derfor vælge den mest passende pæreteknologi blandt de mange modeller af halogen, xenon eller LED. Her er, hvad du skal vide.

Halogenpærer

Halogenforlygter er gammeldags glødepærer. Det er den ældste og mest populære model. De fungerer ligesom dem, der bruges i hjemmet, ved hjælp af en glødetråd til at producere lys.

Halogenpæren består af en glaskapsel. Indeni gør en gas kaldet »halogen« det muligt både at øge den indvendige temperatur og at skabe en kemisk binding med wolfram, så der produceres et kraftigere lys. I midten af pæren sidder en lige wolframglødetråd, der består af flere vindinger stablet over en forudbestemt længde og diameter afhængigt af pærens levetid og effekt: 35w, 55w, 60w, 65w, 100w osv. Når glødetråden sættes under spænding, yder den spiralformede tråd stor modstand mod den elektriske strøm, hvilket får den til at blive varm og smelte. Wolframdampene kombineret med halogengassen skaber således et meget kraftigt lys.

Den almindelige glødepære er en teknologi, der er ved at forsvinde fra bilindustrien. Glødetråden producerer nemlig omkring 90 % spildvarme og kun 10 % lys. Halogenteknologien lider et stort energitab på grund af røde og infrarøde elektromagnetiske bølger. Dette fænomen er årsagen til dens høje strømforbrug og korte levetid. Disse traditionelle glødepærer har en levetid på mellem 200 og 600 timer. Bemærk, at halogenpærer også er meget skrøbelige og ikke tåler stød og vibrationer særlig godt.

Xenonpærer

Blandt de forskellige billygter bruges xenonpærer hovedsageligt i luksusbiler. I modsætning til halogenpærer har xenonpærer ingen glødetråd. De bruger xenongas i stedet for en halogengas som jod eller brom. Xenon er en meget sjælden gas på Jorden, tilhører gruppen af ædelgasser og er inert i de fleste kemiske reaktioner.

En xenonpære, eller en udladningspære, fungerer på en kompleks måde og kan ikke fungere uden et elektronisk styremodul kaldet en »ballast«. Den er udstyret med et sikkerhedssystem og fungerer som en forstærkende »starter« og elektronisk regulator. Når pæren tændes, genererer ballasten en elektrisk udladning på omkring 25 000 volt, som påføres mellem de to elektroder. Der dannes en elektrisk lysbue, som antænder xenongassen i den lille glaskolbe, hvilket giver den dens særlige, let blålige lysfarve. En strøm på 85V opretholdes for at holde lysbuen på den forudbestemte effekt. Det er således muligt at justere effekten for at få et mere eller mindre hvidt lys med et let blåligt eller endda violet skær, afhængigt af den tilførte strømstyrke.

Det forklarer xenonforlygternes naturlige farve, da de udsender blåt lys, i modsætning til halogenpærer, der udsender et mere gulligt lys. For sidstnævnte opnås den blåhvide lysfarve ved hjælp af et farvet filter, der er indbygget omkring pæren fra fabrikken.

Kort sagt er xenonpærer en kompleks teknologi, men de var en sand revolution på deres tid, hvad angår energieffektivitet, effekt og lysfarve. Deres farvetone minder om dagslys, i modsætning til halogenpærens. Xenonpæren mister ikke energi på at opvarme en wolframglødetråd: Den skaber kun en elektrisk lysbue for at antænde xenongassen, hvilket kræver mindre strøm. Xenonforlygter holder derfor længere end wolfram-halogenpærer, nemlig omkring 1 000 til 2 500 timer for xenon mod kun 200 til 600 timer for en halogenpære.

Xenons vigtigste fordel er lysstyrken på 3 000 lumen og et minimalt strømforbrug på 35 W, sammenlignet med kun 1 500 lumen fra en halogenpære med et forbrug på 55 watt. Xenonteknologien giver føreren bedre udsyn og en klarere lysstråle. Bemærk, at xenonforlygter ganske vist har en god energieffektivitet, men lider store elektromagnetiske tab, især i det violette og ultraviolette område.

Forskellige billygter: LED-pærer

LED er en forkortelse af det engelske udtryk »Light-emitting diode«, eller »lysemitterende diode« på dansk. En LED-pære er et optoelektronisk system, der udsender lys, når der løber elektrisk strøm igennem det. Det omdanner elektrisk energi til lys med en præcis farvestråling. I modsætning til xenon og halogen ligger alle de magnetiske bølger, som LED'en udsender, i det spektrum, der er synligt for det menneskelige øje.

LED-forlygternes oprindelse

Oprindeligt var forlygter med LED-teknologi forbeholdt supersportsbiler og biler i den absolutte luksusklasse: Audi, Lexus osv. De blev nogle gange kun brugt til kørelys, blinklys, baklygter og bremselygter. Siden 2020 bruges de dog i stigende grad i såkaldte »standardbiler«. Flere og flere biler tilbyder fuld LED som ekstraudstyr, hvilket betyder, at al bilens belysning er LED. Dette er forståeligt i betragtning af LED-teknologiens potentiale. Den har en af verdens højeste lysvirkningsgrader, reagerer på en tusindedel af et sekund og giver et fantastisk udseende. Den eneste ulempe for bilproducenterne er, at den koster mere end en bil udstyret med halogenpærer.

Med LED-teknologiens udbredelse og de tekniske fremskridt har LED-pærer til biler taget et stort spring fremad. De kan slet ikke sammenlignes med de første LED-pærer på markedet! Husk de første generationer af LED-pærer, der blev solgt som eftermonteringsudstyr. Disse LED-pærer var udstyret med COB-chips (Chip on board), der gav en høj lysvirkningsgrad (100 Lm/W). De gav dog ikke god vejbelysning med nærlys eller fjernlys, fordi lyset fra COB-chippene havde en for bred vinkel.

De fleste COB-LED'er, der blev solgt på det tidspunkt, gjorde livet til et sandt mareridt for dem, der var så uheldige at møde en bil udstyret med disse LED'er. Blænding var uundgåelig, selv med nærlys! Lyset var så diffust og upræcist, at det kunne oplyse et meget stort område helt op til trætoppene uden at oplyse de vigtigste områder. Det medførte en meget lav koncentration af lys rettet mod vejen, dårligere udsyn til forhindringer, kortere lyslængde og manglende mulighed for at bestå synet. Denne utilfredsstillende belysning bidrog i høj grad til LED-eftermonteringspærernes dårlige ry i begyndelsen.

LED-teknologi i dag

I dag er LED-forlygter af meget høj kvalitet blandt de forskellige billygter. De er for det meste udstyret med den nye generation af CSP High Power-chips, hvoraf de fleste overstiger 100 Lm/W og når op på 180 Lm/W. Den mest effektive CSP-teknologi er af typen PIG (fosfor i glas). Den består af ultrakraftige og præcise mini-LED-chips, der er anbragt i en eutektisk forbindelse på et PCB-kort af meget høj kvalitet. En reduceret og præcist defineret lysvinkel giver meget præcis belysning og ultrahøj optisk tæthed. En sand revolution inden for bilbelysning.

Nogle LED-pærer opnår en meget høj lysstrøm: op til 7 500 lumen brutto og 3 900 lumen målt under virkelige forhold med et strømforbrug på kun 45 watt, sammenlignet med 2 200 faktiske lumen fra en halogenpære på 100 W, som bruger meget strøm. Lysstyrken fra en xenonpære på 35 W ligger på omkring 3 000 faktiske lumen, og nogle af de nuværende LED-pærer når op på omkring 5 000 faktiske lumen.

Varmestyring, en reel udfordring

Den største udfordring ved LED-pærer til biler er varmestyring. Når en LED-chip er i drift, udvikler den meget varme i kernen. Et velkendt fænomen kaldet »Auger-effekten« afleder en del af energien i form af varme. Dette fænomen er endnu mere udtalt med LED-pærer med høj effekt. Derfor udvikler forskere mange kølesystemer, der er integreret i LED-pærer, i laboratorier.

Der findes to typer køling, afhængigt af LED-pærens lysstyrke:

• Passiv køling til LED-pærer med lav effekt. Oftest bruger de et kølesystem bestående af flere køleribber af aluminium eller kobberfletninger med et meget fint net.
• Aktiv køling til LED-pærer med meget høj effekt, som benytter ventilatorer kombineret med »Cooling Tube«-systemer med varmeledning via en superledende væske.

Nøglen til at maksimere en LED-pæres levetid er direkte forbundet med dens evne til at lede varmen væk. God køling øger LED-pærens levetid og lysstyrke. Det er vigtigt at understrege, at LED-pærer holder længst. Deres levetid varierer fra 2 000 til 5 000 timer. Det er nok til at dække mange bilers samlede levetid, hvilket betyder, at du måske aldrig behøver at udskifte LED-pærerne. De kræver mindre energi end konventionelle systemer, hvilket gør dem attraktive at bruge.

Halogen, xenon eller LED – nu kender du alle egenskaberne og levetiden for de forskellige billygter.